Lokal forankring
Projektet på Morsø handlede mere om at lytte end om at tegne. I et tidligt forløb mødtes vi med havnefogeden, lokalhistorikeren, fiskerne og to ældre damer, der havde drevet købmandsbutikken på handelspladsen i tres år. Hver kom med fortællinger og en konkret bekymring: hvad skulle erstatte de gamle skure, der var revet ned? Vores rolle blev at samle disse stemmer i et program, der ikke skulle være større end nødvendigt. Bro, parkanlæg, et par bænke. Ingen monumenter. Den lokale forening drev resten af processen og står i dag for vedligeholdelsen.
Materialer fra lokale skove
Træet til broen er fældet i Vadestedskoven nogle få kilometer fra havnen. Vi udvalgte stammerne sammen med skovrideren — egetræer i den modne ende af deres vækst, som alligevel skulle tyndes ud. Træet blev savet på det lokale savværk og luftørret i et år, inden det blev samlet på pladsen af to lokale tømrere. Samlingerne er synlige og bolttede, så enkelte planker kan udskiftes uden at hele konstruktionen skal røres. Det er ikke et arkitekturprojekt der demonstrerer en idé om bæredygtighed — det er bare den enkleste måde at bygge på, når man arbejder her.
Bro mellem to historiske lag
Broen forbinder havnen, der blev anlagt i 1880’erne, med den gamle handelsplads, der går tilbage til 1600-tallet. To historiske lag, der oprindeligt var skilt af et lavbundet område med pilekrat. Broen er hævet 60 cm over terrænet, så de oprindelige vandbevægelser fortsat kan ske, og pilekrattet er fået lov at vokse videre. Når man går over, mærker man tydeligt, at man passerer mellem to forskellige tider. Det er ikke en fortælling, der står på et skilt — det er en oplevelse, der opstår i kroppen. Det var, fra begyndelsen, ambitionen.
