Samspil mellem festival, højskole og by
Stedet rummer tre forskellige tider og tempi: Roskilde Festivals årlige puls, højskolens skoleår og den almindelige bys hverdag. Helhedsgrebet er at lade de tre rytmer møde hinanden i samme uderum, snarere end at skille dem ad. Et fælles indgangsareal, et stort værkstedstorv og en åben kantzone mod byen er udformet, så de virker både i festivalens høje gear og i højskolens roligere hverdag. Programmet rummer 12 forskellige funktioner — fra musikøvelokaler til delekøkken, fra værkstedsareal til udendørs scene — og det er deres rækkefølge og overlap, der har været det egentlige designarbejde, ikke deres enkeltvise placering.
Industrielle elementer med nyt liv
Det gamle værfts betonkonstruktioner fra 1959 er i meget stor grad bevaret. Hvor andre projekter ville have ryddet for at få plads til ny arkitektur, har vi i stedet tegnet det nye ind i det eksisterende. Bevarede vægge fungerer nu som lydskærme og baggrunde for udendørs scener; en kran fra 1970’erne er blevet til en synlig markør og bærer af belysning; revnerne i den gamle betonbelægning er udfyldt med beplantning frem for nye fliser. 75 % af alle materialer på pladsen er genanvendte — en bevidst beslutning, der gjorde projektet billigere, lavere på CO₂ og mere autentisk i sit udtryk. Renoverprisen-nomineringen i 2022 anerkendte netop dén balance.
Programmering som design-værktøj
I et projekt med tre brugergrupper og tolv funktioner er det ikke nok at tegne smukke rum — man må også tegne, hvordan de bruges. Programmeringen blev derfor et designværktøj på linje med plantegningen: hvilke aktiviteter må overlappe, hvilke må ikke, hvor er der brug for ro, hvor må det larme, og hvor stor skal en zone være, før den ikke bliver overtaget af én bruger? Sammen med Roskilde Festivals frivillige og højskolens elever er der lavet en levende drejebog for, hvordan stedet bruges hen over et år. På den måde er programmet ikke en restriktion lagt oven på arkitekturen, men en del af stedets aflæsning og tilblivelse.
