Bevægelsen mellem havn og bymidte
Nyborgs bymidte og havnefront har i mere end et århundrede været adskilt af jernbanefærgens infrastruktur — spor, kajer, hegn og pakhuse, der vendte ryggen til byen. Helhedsplanen har som sit grundgreb at åbne en sammenhængende, tilgængelig bevægelse på 120 meter kaj og videre ind i byen, hvor man kan gå fra rådhusplads til vandkant uden at krydse en barriere. Parken er ikke et nyt rum lagt ovenpå det gamle, men et lag der genåbner forbindelser, som har været lukkede siden 1920’erne. Resultatet er en bypark, hvor færgesporet er blevet en hovedakse og kajkanten et opholdsrum.
Fra industrispor til gangbroer
De gamle jernbanespor er ikke fjernet — de er aflæst, restaureret og indarbejdet i den nye park som ledelinjer, brokonstruktioner og siddekanter. Det ældste bygningselement, en fundamentskant fra 1880, står nu som monument og ryglæn for en lang bænk. Hvor sporene tidligere skar gennem terrænet, går de nu i bro over regnbede og lavtliggende staudezoner. Materialerne — corten-stål, granit, lokalt egetræ — er valgt så de aldrer i takt med stedets eksisterende patina. På den måde fortæller parken sin egen tilblivelse uden behov for skiltning.
Vandet som tilbagevendende karakter
Som en jernbanefærge-by har Nyborg altid været defineret af vandet, men adgangen har været forbeholdt erhvervet. I den nye bypark vender vandet tilbage som hverdagskarakter: opholdstrapper ned til kajen, et synligt regnvandssystem der løber langs den gamle sporkant, og et lavt staudebed der fylder ved skybrud. Tre etaper fra 2019 til 2025 har gradvist ført parken fra første prøveetape til et samlet, 17.000 m² stort byrum. Træprisens nominering i 2024 anerkender, at de bærende konstruktioner er bygget af certificeret massivtræ — en bevidst beslutning i et projekt, hvor klimaaftrykket har vejet lige så tungt som det arkitektoniske udtryk.
