Et lille areal, en stor historie
Bodil Koch var minister, debattør og en af Frederiksbergs markante pionerer. At hædre hende med en have — fremfor en statue — har givet projektet en helt særlig retning: stedet skal kunne bruges af de mennesker, hun talte for, ikke blot beses. På bare 1.200 m² er der derfor plads til både ophold, gennemstrømning, ophold for ældre, leg for de mindste og tilbagetrukne hjørner til samtale. Den lille park er tæt komponeret, men aldrig overfyldt; hver sti og hver bænk har sin egen retning. Det er en have, der vinder ved at blive brugt over tid, og som ikke kræver én stor gestus for at fungere.
Plantestrategi for hele året
De 85 plantesorter er valgt så haven har karakter i alle årstider — ikke som et museum, men som et levende kalenderblad. Tidlige løg under træerne giver februar farve, staudernes hovedsæson løber fra maj til oktober, og vinteren fastholdes af stilkstauder, græsser og vintergrønne buske. Plantemixet er lagt i lag, så bier og bestøvere har føde fra de første anemoner til de sidste asters. Vedligeholdet er tilrettelagt sammen med Frederiksberg Kommunes drift, og plantepasningens sæsonkalender hænger på væggen i havens lille redskabsskur — som en åben opskrift, vedligehold og publikum kan dele.
Vandet som lyd
I midten af haven løber en lav granitvandtrappe — ikke spektakulær, men tilstede. Den giver lyd til en have, der ellers ligger få meter fra en travl Frederiksbergsk gade, og som derfor har brug for et akustisk mellemrum. Vandet bruges også funktionelt: det indgår i havens regnvandshåndtering og fungerer som leg for de mindste på varme sommerdage. De 12 egetræsbænke er bygget af træ fra Frederiksberg Kommunes egne nedtagne træer — en lille pointe, men en der gør sammenhængen mellem sted, materiale og hverdag tydelig.
