En lang tidshorisont
En helhedsplan for en eksisterende bypark er ikke et projekt, der bygges færdigt på én sæson. Ibstrupparkens plan er tegnet til at folde sig ud over fire etaper, og strukturen er bevidst lagt så hver etape kan stå alene — også hvis budgetterne skifter takt. Det første greb i 2020 var en ny gangakse, der lukker op for parkens skjulte hjørner; etape to gav en naturlegezone, mens etape tre og fire arbejder med biodiversitetszoner og en ny mødeplads. Tidshorisonten er ikke en svaghed, men et træk: parken får lov at modne ind i sine ændringer, og driftspersonalet får tid til at lære sit nye plantemateriale at kende.
Hvordan en park kan udvikle sig over 10–15 år
Helhedsplanen rummer både konkrete byggeprojekter og en langsigtet plejeplan, der rækker ud over de første fire etaper. En del af parken får lov at udvikle sig til en mere vild karakter, hvor græsser og stauder selv finder deres balance, mens centrale opholds- og legezoner holdes mere kuraterede. 62 plantesorter i den nye biodiversitetszone er valgt så de både trives sammen og kan klare sig uden kunstig vanding efter etableringsfasen. Træerne fra parkens første anlæg fra 1960’erne er bevaret — de udgør parkens grundkrop, og den nye plan vokser ind under deres kroner.
Beboerne som medforfattere
320 beboere har deltaget i workshops, gåture og kortlægninger gennem helhedsplanens første halvandet år. De har ikke blot kommenteret på et færdigt forslag — de har formuleret de spørgsmål, planen forsøger at svare på. Hvor leger børnene i dag? Hvor mødes naboerne tilfældigt? Hvor føles parken utryg? Svarene satte rammen for projektets fire etaper og særligt for placeringen af mødeplads og legezone. Beboerinddragelsen fortsætter ind i drifts- og plejeplanen: en lille gruppe naboer mødes med kommunens driftsleder to gange årligt og er på den måde fortsat medforfattere på, hvordan parken skal udvikle sig.
