En stemme fra dem der skal bruge det
Sportsrambla blev tegnet i tæt dialog med byens unge gennem mere end tredive workshops, åbne tegnemøder og prototypetests. I stedet for at præsentere færdige skitser bad vi dem fortælle hvor de allerede mødtes — på kantstenen ved supermarkedet, ved bagsiden af bibliotekets rampe, på asfaltpladsen bag idrætshallen. Det blev kortet over Bjerringbros uformelle ungekultur, og det blev udgangspunktet for designet. Anlægget er ikke en kommunes drøm om unge i bevægelse; det er de unges egen drøm tegnet med os.
Parkour-elementer der også er møbler
Hver eneste struktur på Sportsrambla har dobbeltfunktion. Et parkour-element er også en bænk; en BMX-rampe er også en scene; en skatebowl er også en akustisk forsænkning hvor en højttaler kan sættes op. Den dobbelthed kom direkte fra workshops hvor de unge fortalte at de aldrig kun træner — de hænger ud, snakker, ser hinanden træne, holder pause. Designet anerkender at sport for unge er et socialt rum lige så meget som et fysisk.
Materialer der tåler hård brug
Et sportsanlæg bliver brugt voldsomt: hjul, sko, skrid, fald, graffiti, vejrlig. Vi valgte støbt beton i høj kvalitet, granitkantsten og tunge stålsamlinger der ældes smukt. Træ er begrænset til siddeflader hvor det kan udskiftes uden at forstyrre konstruktionen. Anlægget er dimensioneret til mindst 25 års levetid med almindelig drift — men dets sociale levetid afhænger af, om brugerne stadig føler sig hjemme. Det er den vigtigste vedligeholdelsesplan.
