Beboerne først, tegningen bagefter
Inden den første streg blev sat, holdt vi otte workshops i opgangenes fællesrum. Spørgsmålene var enkle: Hvor sætter I jer i dag? Hvor leger børnene? Hvor bliver man væk fra hinanden? Svarene tegnede et kort over gårdens egen logik — og det kort blev fundamentet for designet. Klimatilpasningen blev ikke et tillæg, men en anledning til at gentænke gårdens fællesskab. Resultatet er et rum hvor 32 husstande har et mødested, der både kan håndtere skybrud og en sommeraftens grillmiddag.
Blå-grønne løsninger med beboerejerskab
85 % af karréens regnvand håndteres nu lokalt — i regnbede, i en lavtliggende plæne der oversvømmes få dage om året, og i permeabel belægning omkring cykelparkering. Beplantningen er sammensat med stauder og buske der både tåler tørke og lejlighedsvise oversvømmelser, og den giver ny føde til byens bier og fugle. Vedligeholdelsesplanen er udviklet sammen med beboerne, så det er tydeligt hvem der lugesyrener og hvem der tømmer regnbede.
Et mødested der virker hverdagen rundt
Det vigtigste mål for beboerne var ikke et arkitektonisk ikon — det var et sted hvor man tilfældigt møder sin nabo. Et langbord under en blomstrende kirsebær, en bænk vendt mod aftensolen, en lille legezone hvor de mindste kan løbe, mens forældrene ser på. Klima Karré Østerbro viser, at klimatilpasning og fællesskab ikke er to dagsordener — de er én.
